-
Januar
Capital of Children Company bliver stiftet den 1. januar 2012, og direktør Mette Thybo tiltræder den 10. januar. Capital of Children Company etablerer kontor i Rådhuscentret i Billund.
Ca. 120 kommunale ledere og medarbejdere i Billund Kommune begynder på et intensivt engelskkursus, da de oftere vil møde det engelsk sprog i forbindelse med samarbejdet omkring Børnenes Hovedstad.
-
Februar
Capital of Children Company præsenterer logoet til Børnenes Hovedstad. Et logo der afspejler de høje ambitioner og den lokale forankring.
Vi vil gerne være flere i Børnenes Hovedstad! KIRKBI A/S tager første spadestik til byggeriet af 35 bæredygtige lejligheder på en grund mellem Smutten, Lindevej og Hybenvej i Billund.
-
April
Capital of Children's hjemmeside www.capitalofchildren.com går i luften.
-
Maj
Capital of Children Company ansætter sin første bestyrelsesformand.
Valget falder på Michael Hjortlund, som er far til to hold tvillingepiger.
-
August
Company Town
Den historiske rute "Company Town stien", der formidler den udvikling Billund by og LEGO Koncernen har været gennem de sidste 80 år, åbner. Ruten bliver på festlig vis indviet sammen med tre nye legepladser i Billund by fredag den 31. august 2012.
Læs mere og se et detaljeret kort over Company Town stien på www.companytown.dk
-
August
bObles dyrene
Capital of Children Company, Billund Kommune og LEGO Fonden åbner tre nye temalegepladser. En af dem er bObles dyrene i haven ved Billund Centret - tæt på Billund Bæk og Skolevej.
De fem lilla elefanter og fem grønne krokodiller henvender sig primært til børn i alderen 0-6 år. Dyrene er stabile og fastgjorte. Den største elefant vejer 600 kilo og de fire andre 150 kilo stykket. Billunds børn indvier bObles legepladsen den 31. august.
-
August
Dansebuen
Capital of Children Company, Billund Kommune og LEGO Fonden åbner tre nye temalegepladser. Den ene af dem er Dansebuen på Butikstorvet, som er en interaktiv legeplads med tale og musik. Blandt andet en stopdans og en dansekonkurrence.
Legepladsen henvender sig primært til børn i alderen 6-12 år.
Billunds børn indvier Dansebuen fredag den 31. august.
-
August
Parkourbanen
Capital of Children Company, Billund Kommune og LEGO Fonden åbner tre nye temalegepladser. En af dem er Parkourbanen, som bliver et nyt mødested for byens teenagere. Unge fra Billund Ungdomsskole har selv været med til at designe banen.
De unge kan udfordre hinanden i den seje bevægelseskunst parkour. Her gælder det om at komme fra punkt A til B ved kun at bruge sin egen krop.
Billunds unge indvier Parkourbanen den 31. august.
-
September
KIRKBI A/S har købt Rådhuscentret i Billund. Her etablerer Capital of Children Company og LEGO Fonden Videncentret om børns leg, læring og kreativitet.
Capital of Children Company flytter ind først. Senere kommer virksomheder og forskere.
-
September
H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen får en grundig præsentation af Capital of Children Company og visionen om at placere Billund på verdenskortet som et unikt sted for børn.
Det sker, da regentparret er på officielt heldagsbesøg i Grindsted og Billund mandag den 3. september 2012.
Det er bestyrelsesformand Michael Hjortlund fra Capital of Children Company, som holder oplæg for regentparret i Billund Centrets teatersal.
-
Oktober
Hundredvis af borgere nyder det flotte syn af lysende græskar, som pynter på BillundNatten. Capital of Children Company (CoCC) deltager både i kulturnatten med en informationsstand i Billund Centret og med et flot pyntet rådhus.
Med hjælp fra byens børn fra dagplejen, børnehaverne og fra skolen oplyser CoCC rådhuset med et hav af fyrfadslys. Græskar med lysende næser og takkede munde, kæmpe edderkopper og farlige spøgelser med diodelygter som blinkende øjne.
-
November
Capital of Children Company hylder FNs Børnekonvention, som fylder 23 år, tirsdag den 20. november 2012. Fødselsdagsfesten fejres i Lalandia i Billund med 600 glade gæster.
To lokale skoleklasser fremfører et rapnummer om konventionen, og UNICEF ambassadørerne Bubber, Mek Pek og Basim optræder.
-
November
Capital of Children Company (CoCC) flytter ind i sine nye lokaler i
Rådhuscentret 1.
CoCC lejer 600 kvadratmeter af det cirka 4000 m2 store rådhus. Det er KIRKBI A/S, som har købt Rådhuscentret af Billund Kommune.
-
December
Traditionen tro inviterer Billund Handelsforening til julefest, når byens store juletræ på Rådhuspladsen bliver tændt.
I år har handelsforeningen bedt adm. direktør i Capital of Children Company (CoCC), Mette Thybo, om at holde juletalen. Det gør hun sammen med hr. ræv (foto). Og på den måde sætter hun CoCCs julekonkurrence i gang blandt byens børn, hvor børnene kan vinde ekstra julegaver.
-
December
Børnenes Hovedstad bliver anerkendt som partner i nyt stort forskningscenter på Aarhus Universitet.
Universitetet får i december 2012 tildelt 60 millioner kroner af TrygFonden til det nye forskningscenter, som starter den 1. marts 2013.
Centret skal opbygge viden om børn og unges trivsel i Danmark.
-
December
Capital of Children Company (CoCC) nedsætter et børnepanel, som består af seks elever fra grundskolerne i Billund Kommune. Panelet skal mødes 3-4 gange om året hos CoCC.
Den 4. december 2012 holder børnepanelet deres første møde og beslutter, at børnepanelet fremover skal kalde sig: Community for Children.